mandag den 24. august 2009

Status over sommeren, højbede















Igen skal jeg se tilbage på tiden der er gået og det der er kommet ud af højbedene, er det ganske tilfredsstillende, i det ene bed blev der plantet ærter i begge sider og løg i midten, ærterne har vi haft god fornøjelse af, det er dejligt bare at kunne nippe til dem når man går forbi, og løgene er nu taget op og lagt til tørre, de blev ikke de største men ser fine ud.
Når jeg skal lave et forløb over dette bed, er der stor mulighed for at vise hvordan de vokser både op og ned, dette gælder for både løg og ærter, men her kommer så lidt mere ind, ærter, udvikler knoldbakterier, som sidder på rødderne, disse bakterier samler kvælstof fra jorden, og lader man rødderne blive, bliver det langsomt frigjort til næste år til gavn som gødning for de næste planter i bedet, dette er økologisk gødning som også bliver anvendt i landbruget, hvor man efter høst sår en efter afgrøde ud som så samler kvælstof op i rødderne som så ligger der til næste år.
I det andet bed lærte jeg at man også her skal tænke sig om hvad og hvor tæt man planter, jeg havde plantet gulerødder i den ene side, og to forskellige salater i midten, og radiser, persille og purløg i den anden side.Jeg høstede radiser tidligt og prøvede så at så radiser igen, disse kom også fint op, men salaten havde bredt sig så meget at de måtte strække sig efter lyset, hvilket gør at de bliver lange og uden en enlig radise
Hvad salaten angik, blev den smidt væk da den tiltrak dræbersnegle, da den var ude af bedet kom der ikke flere snegle i bedet, men havde jeg haft et større forbrug af salat havde problemet med, at de bredte sig nok været løst J. Gulerødderne er blevet fine og dem har vi nydt først som helt små, for at tynde ud i rækken, og nu er det så de store som står tilbage og hvor er det en fornøjelse at tage nogle friske gulerødder.

status over sommeren





Når jeg skal lave status over mine aktiviteter på min biotop og omkring, vil jeg starte med mine plante kasser, her har jeg lært at der skal vand til, hvilket som sådan ikke kom bag på mig, men noget som skal med i en planlægning af en sådan aktivitet, hvem sørger for hvad, eller en tovholder der uddelegerer de forskellige opgaver omkring det at have en kapilærkasse med plantesække på.Mine erfaringer har vist mig at det ikke er ligegyldigt hvor tæt man planter og hvilke planter der plantes sammen.

Disse erfaringer kan bruges i et forløb, hvor der først skaffes teoretisk viden om de planter man har valgt, såsom afstand til næste plant for at den kan udvikle sig ordentligt, skal den beskæres og hvordan, og hvordan skal den gødes.

Derefter kommer der et forløb hvor der skal planlægges, hvor skal de stå for at have de bedste vækstbetingelser, hvor er der plads til dem uden at de kommer til at stå i vejen inden planterne er færdige med at gro.

Næste forløb kan så være hvor der skaffes viden om økologien, om tanken ”fra jord til bord” så børnene får en viden om, at det ikke bare kommer fra køledisken hos købmanden, at børnene får en viden om hele kredsløbet, så de derved kan blive beviste om hvad miljø og belastningen på miljøet, hvis man ikke er bevidst om den skadelige virkning et uhæmmet forbrug at sprøjtemidler og gødning kan have.

fredag den 21. august 2009

museumsopgaven




































Museumsbesøg D18. 08.09
Jeg havde valgt til denne opgave, at besøge Ribe vikingecenter, mit kendskab til stedet var ikke stort inden jeg tog derud, men tænkte det var nok der jeg kunne finde mest som kunne inspirerer mig. Jeg tog kontakt til stedet inden, og fik en aftale i stand, jeg var velkommen. Inden jeg tog af sted havde jeg tænkt mange tanker omkring mit besøg, hvad ville jeg opnå med det, jeg havde forberedt mig hjemmefra med nogle stikord som stedets pædagogik, hvilke tanker lå der forud for en udstilling, hvis de havde en bestemt målgruppe i tankerne hvilke tanker havde de så gjort sig i forvejen. Var der tænkt på handikappede. Jo jeg havde tænkt mange tanker.Jeg kommer derud og kontakter Anders, første glædelige opdagelse var, at jeg ikke skulle betale for at komme ind når jeg havde en aftale med Anders, så god start på dagen. Vi aftaler at jeg går rundt sammen med Anders og han fortæller om de forskellige aktiviteter der er og jeg kan bare spørge ind at det jeg vil, hvorefter jeg så selv kan gå rundt og snakke med de forskellige og spørge og deres arbejde og aktivitet.
Anders klæder om, alt personale der er aktive er klædt ud som vikinger, hvorefter vi går op til træhuset, hvor der laves pile, buer, skeer, gæster, kan købe en pind som de derefter kan snitte i.Vi sætter os i solen på et fåreskind og snakker om stedet, hvad der sker, om årets gang et sådant sted. Jeg var ikke klar over at der var en slags produktions skole på stedet, hvor der kommer unge ud i aktivering eller på anden måde kommer derud, det er for det meste unge der har vanskeligt ved skolen eller på anden måde er ved at tage en skæv drejning, der er tale om unge som kommer fra sociale dårlige fungerende familier, men også ældre som på grund af episoder/ stress i livet ikke har kunnet få det til at fungerer mere, som oftest har de ikke overskud til at finde et nyt arbejde, og her kan de stille og roligt få selvtilliden og selvværdet bygget op.Her er det jeg bliver grebet af stedet og deres tilgang til de unge, og de resultater de opnår, og vi får en lang snak om det og de problemer de står med, når de møder nye unge, som oftest møder op med massive forsvar mod noget nyt, i langt de fleste vokser de unge efter at have oplevet at der er nogle voksne der stoler på dem, der giver dem noget ansvar, og at de kan stole på de voksne, i mange tilfælde kommer den unge videre enten på teknisk skole eller en håndværks uddannelse. De kan blive der i op til et år, lidt sjovt er det, når de starter er de lidt flove over at være klædet ud som vikinger, men efter 14 dage ændrer de holdning og bliver stolte af det, og stedet oplever tit, at mange kommer tilbage i deres fritid eller flere år senere sammen med deres familie og måske egne børn, for at vise stedet frem men ikke mindst komme og vise at de kom ud på den anden side og nu står med job og egen familie.Efter denne lange og meget spændende og interessante snak, er det at jeg opdager, at jeg har fået et helt andet syn på stedet, og mulighederne der, og ikke mindst en meget stor respekt for deres arbejde med de unge skæve eksistenser, måden hvorpå de langsomt opbygger nogle gode relationer til de unge for derefter at give dem mere og mere ansvar og derved giver dem nyt selvværd og selvtillid. Dette gør at jeg helt kommer fra mange af mine spørgsmål, og kommer til at tænke i andre baner, der dog rigtig mange muligheder for forskellige aktiviteter som kunne laves hjemme efter at have samlet inspiration i vikingecentret.Jeg var meget velkommen til at komme igen, også for at prøve forskellige ting at derude, her tænker jeg så på at lave min egen pilespids min egen pil og så samle det under vejledning fra Anders evt. lave en bue. Ud fra disse erfaringer jeg selv får, vil jeg så kunne se hvilken aldersgruppe der vil kunne lave hvad uden at miste interessen for det og derved undgå at de får en dårlig oplevelse eller et nederlag (det kunne jeg heller ikke).
Mulige aktiviteter for børn og unge. Man kan komme derud for en dag og deltage på lige fod med andre i dagligdagen, så får man noget tøj, og så indgår man i det daglige arbejde som var på den tid, Dette kunne være en aktivitet som lå midt i et forløb omkring vikingetiden, hvor der først blev arbejdet hjemmefra med en teoretisk vide om vikingetiden for derefter tage ud og afprøve det i virkeligheden, og så afslutte hjemme igen med de indtryk som deltagelsen har givet, få samlet op på forløbet, er der noget der har ændret sig før og efter.
Der kunne laves et forløb omkring pile og buer og skydning med disse. Her tænker jeg på, tage ud på vikingecentret og samle viden og blive inspireret, så laves der et værkstedsforløb med de unge hvor der skal laves pile spidser som dengang, dette kræver en esse, eller måske en aftale med stedet om at komme ud og lave det der. Efterfølgende skal der laves pille, finde fjer som skal sættes på pillen, og til sidst laves en bue, alt dette kan der arbejdes med derude eller på et mindre træværksted. Men tanken skulle være at samle inspiration på stedet og så selv prøve at lave de forskellige ting, det ville så være et længere varende forløb som kunne være i forbindelse med nogle temauger, selvfølgelig ud fra hvor længe de unge man vil arbejde med er på stedet.